Underviser
Kenan Hansen
Jeg er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og certificeret mindfulnesslærer. Jeg holder kurser i mindfulness for privatpersoner, behandlere, virksomheder og institutioner. Til daglig anvender jeg mindfulness og kognitiv terapi i psykoterapi og supervision.
Jeg har en uddannelse indenfor Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) fra University of Massachusetts Medical School i USA. Desuden er jeg undervist af prof. Jon Kabat-Zinn (MBSR), prof. Jean Kristeller (Mindful Spisning) og Thich Nhat Hanh (Zen).
Samtidig har jeg selv praktiseret mindfulness i mange år og har en stor erfaring med undervisning i mindfulness. Derudover har jeg haft mange kurser og retreats i både Danmark og udlandet – herunder Great Vow Zen Monastery, Oregon i USA, Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi i Danmark, Shambhala Meditation Center i Frankrig og Vipassana International Academy i Indien.