Gratis introduktion til mindfulness

gratis introduktion til mindfulness

Målgruppe

Alle som er nysgerrige på mindfulness og som gerne vil vide, hvilken forskel det kan gøre for både dit psykiske og fysiske helbred.

Beskrivelse

Stress, angst og depression er nogle af de største folkesygedomme i Danmark, og de fleste kan nikke genkendende til en hverdag fyldt med stress og lange to-do-lister, hvor de glemmer at passe på sig selv og deres krop.

Vi tilbyder en gratis introduktion til mindfulness, hvor du vil få introduktion til de væsentlige begreber indenfor mindfulness, og blive klogere på, hvordan du kan anvende mindfulness til at få en mere afbalanceret hverdag.

Der bliver lavet et par mindfulness øvelser og vi skal tale om hvordan mindfulness kan integreres i dagligdagen – herunder korte øvelser og bevidst nærvær ved daglige aktiviteter.

Du får samtidig informationer om vores kommende kursus i Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR), hvor man bl.a. lærer at håndtere svære tanker og følelser.

Da vi har begrænset pladser, vil vi bede dig sende os en mail for at sikre dig en plads.

Vi glæder os til at møde dig!

Adresse

Skøjtevej 27E, 2770 Kastrup, København(400 m. fra Kastrup metro station).

Om underviseren

Kenan Hansen
mindfulnesslærer Kenan HansenJeg er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og mindfulnesslærer. Jeg holder kurser i mindfulness for privatpersoner, behandlere, virksomheder og institutioner. Til daglig anvender jeg mindfulness og kognitiv terapi i psykoterapi og supervision.

Jeg har en uddannelse indenfor Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) fra University of Massachusetts Medical School i USA. Desuden er jeg undervist af prof. Jon Kabat-Zinn (MBSR), prof. Jean Kristeller (Mindful Spisning) og Thich Nhat Hanh (Zen).

Samtidig har jeg selv praktiseret mindfulness i mange år og har en stor erfaring med undervisning i mindfulness. Derudover har jeg haft mange kurser og retreats i både Danmark og udlandet – herunder Great Vow Zen Monastery, Oregon i USA, Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi i Danmark, Shambhala Meditation Center i Frankrig og Vipassana International Academy i Indien.