Hindringer for mindfulness og hvordan man overvinder dem

hindringer for mindfulness

Hindringer for mindfulness og hvordan man overvinder dem

Mindfulness giver mulighed for at blive mere opmærksom på tanker og opnå en følelse af indre fred. Jo mere man praktiserer mindfulness, jo større chance er der for at komme i kontakt med nuet, uden at dømme tanker og følelser negativt per automatik. At bryde tidligere tankemønstre og åbne op for nuet, har mindfulness en aflastende effekt for sindet, og derfor virker mindfulness så effektivt på eksempelvis angst og depression.

Mindfulness besidder altså en masse positive egenskaber, som har hjulpet mange mennesker verden over. At træne sig til at leve i nuet igennem mindfulness er ikke nemt, men til gengæld er det meget givende. Alligevel er der mange, der oplever en form for indre modstand i mod at praktisere mindfulness. Det kan der være forskellige årsager til:

1) Mindfulness kræver kontinuerligt arbejde.
Mindfulness kræver en del arbejde, men som så meget andet, bliver det nemmere, jo mere du øver det. I starten vil du opleve et tankemylder, som ikke ser ud til at give mening. Det er især gældende når du mediterer, men det er ikke udelukkende når du mediterer, du har muligheden for at være til stede i nuet. Prøv at gøre helt almindelige hverdagsting med mindfulness i baghovedet. Læg eksempelvis mærke til hvordan du bevæger hånden, og hvilken teknik du bruger, når du vasker op. Eller hvordan du bevæger dine hænder når du lægger tøj sammen. Det træner din evne til at være til stede i nuet, og på den måde kan du gøre din opstart og vedligeholdelse af mindfulness nemmere.

2) Din udvikling kommer ikke med det samme
Din fremgang ser måske ud til at gå utrolig langsomt. Der vil være tider, hvor du har lyst til at dvæle i fortiden og bekymre dig om fremtiden, hvilket gør det svært at være til stede i nuet. Dette er naturligvis ikke utilgiveligt, men man skal bare være opmærksom på, at det ikke er noget, der gavner dine fremskridt med hensyn til mindfulness – eller særlig meget andet for den sags skyld. Hvis man dog finder tilbage til det rette spor, og fokuserer på at være til stede i nuet, og er taknemmelig, for hvad man har, vil ens livsopfattelse ændre sig, og fremskridt vil ske naturligt.

3) Du glemmer måske, at rejsen er målet i sig selv
Mange mennesker glemmer, at rejsen er målet i sig selv. Har du nogensinde lagt mærke til, at når du opnår et bestemt mål, er det ikke helt så spændende, som du havde regnet med, at det ville være? Selvfølgelig kan det føles godt at nå en milepæl, men hvis du ikke straks skifter det ud med et nyt mål, kan du hurtigt føle dig restløs. Det er ganske naturligt, da mennesket er fyldt med mekanismer, der drager os i mod at nå mål. Derfor kan det også føles antiklimaks, at der ikke eksisterer noget endeligt endemål med mindfulness. Du kommer ikke ud på den anden side, og føler dig som et andet menneske. Det er en gradvis proces, og derfor er det vigtigt at huske sig selv på, når man dyrker mindfulness, at processen er målet i sig selv.

Selv klodens mest brillante hjerner kan opleve kaos i deres tanker. Forskellen er, at de har lært at acceptere tilstanden af kaos i deres tanker, for hvad det er – intet mere og intet mindre. Så snart du lærer det samme, har du mulighed for at beskytte din indre fred.

spacer